Overdragelsen af grønne områder er afgjort

Tirsdag den 21. november 2023 modtog vi en afgørelse fra Odense Kommune.

Desværre fik vi ikke medhold, og som følge heraf vil områderne blive overdraget til grundejerforeningen ved årsskiftet. Dette resulterer i en udvidelse af vores grønne områder i forhold til drift.

Ifølge bestyrelsens vurdering vil overdragelsen af de grønne områder ikke have stor indflydelse på det samlede driftsbudget.

For at gennemgå både de nye og vores eksisterende områder, har bestyrelsen planlagt et møde med Odense Kommune.
Bemærk, at Odense Kommune har fremsendt en klageprocedure, som kan benyttes efter ønske.

Alt det mest relevante materiale vil blive distribueret til hver husstand den 1. december. Det kan også findes i denne og den tidligere nyhed om denne sag.